Derfor har Scandinavian Design brugt Easyfair 3 år i træk på IMM i Køln
Som virksomhedsejer eller marketingansvarlig ved du, at der er meget på spil, når du skal på messe. Du skal pleje dine relationer og skabe nye kontakter. Du skal brande din virksomhed og opbygge tillid. Og det er her, dine konkurrenter kan se, om du har styr på tingene eller ej.
Alt skal spille fra start til slut
Gazellevirksomheden Scandinavian Design står overfor de samme udfordringer, når de hvert år gør klar til at tage på den internationale møbelmesse IMM i Køln. Standen skal udstråle virksomhedens identitet og værdier – i design, farver og materialer.
– Og alt det praktiske skal være på plads.
”Vi har brugt Easyfair i tre år til design, konstruktion og opsætning af vores stand på IMM-messen i Køln. Alt er foregået yderst professionelt, punktligt og personligt, tillagt et serviceniveau ud over det forventelige.”
– Christian Rudolph, Adm. Direktør hos Scandinavian Design
Alt skal stå klart, når dørene går op kl. 9
Vi hjælper Scandinavian Design med alt det praktiske fra start til slut – også de uforudsete udfordringer. Så de kan koncentrere sig om at tage godt imod deres gæster.
Det er ikke bare standen, der skal spille, når du skal på messe. Det er alt omkring messen. Det duer ikke, at du har 4 mand klar til at tage imod dine gæster, hvis standen ser halvfærdig ud, eller du ikke har fået de godkendelser i hus, som messen kræver.
Et fleksibelt system, der kan bruges igen. Og igen
Scandinavian Design har et fleksibelt messesystem, der er sat sammen af standardmoduler. Det betyder, standen kan bruges igen og igen. Når messedagene er ovre, sørger montørteamet fra Easyfair for, at alt bliver pakket forsvarligt ned og kørt tilbage til Danmark. Nu ligger det på Easyfairs lager og er klar til næste messe.
For en designvirksomhed er farver ikke bare farver. De skaber harmoni og viser, om du er med helt fremme
Derfor har designteamet arbejdet tæt sammen med Scandinavian Design for at få det helt rigtige udtryk til standen.
”Christian havde et helt specielt ønske til den farve, der skulle omkring fjernsynet. Han havde et krus med farven ”gun metallic”. Det er ikke en farve, man lige kan slå op, og den var også svær at ramme. Men det lykkedes til sidst”
Søren Kilde, Adm. Direktør hos Easyfair
Vil du vide mere?
