Woodbird

Fællesskab kan ikke bare ses – det skal mærkes.
Det var præcis det, Woodbird ville skabe på CIFF tilbage i 2025.

Woodbird er skabt af Chung Wai Cheung, født i Hongkong og opvokset i Danmark. Hans liv mellem to kulturer har sat sit tydelige præg på brandet, hvor den livlige streetkultur fra Hongkong møder den mere afslappede, skandinaviske stil. For Woodbird handler det ikke kun om tøj – det handler om fællesskab, kreativitet og følelsen af at høre til. Og det kan mærkes!

Selvom modebranchen har haft sine udfordringer, går det godt for Woodbird. Brandet vokser og tiltrækker stadig flere mennesker, der vil være med på rejsen. I dag er Woodbird repræsenteret hos over 650 forhandlere verden over, blandt andet i Tyskland, Italien og Canada. Men uanset hvor meget brandet vokser, holder de fast i det vigtigste: fællesskabet.

Et perfekt eksempel var CIFF 2025 i København, hvor Woodbird ønskede at skabe mere end bare en almindelig messestand. Her lavede de en lille noodle-shop, hvor medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere kunne samles omkring et langt bord og dele et måltid – et sted hvor energien og fællesskabet blev levende.

Standen blev skabt i samarbejde med os hos Easyfair. Vores mål var at gøre Woodbirds dansk-asiatiske rødder levende i rummet og skabe en stand, der ikke bare viste tøj frem, men føltes som et sted, man havde lyst til at blive hængende. Fra de første idéer til den færdige stand blev samarbejdet en spændende og energisk proces fyldt med kreativitet, tillid og fælles ambitioner.

Konceptet fusionerede skandinavisk og asiatisk æstetik: det industrielle møder streetfood-køkkenet, mens varme trædetaljer og bløde tekstiler skaber balance. Kiosken er centrum med mad, merch og opskriftsbøger, bagved et stort flisemotiv som blikfang. Til højre tøjstativer, displays og moodboard, til venstre et roligt spiseområde med højborde. Gulvet er inspireret af gaderne i Hong Kong, og langbordet foran kiosken binder områderne sammen og skaber en harmonisk, ledende zone.

Samarbejdet mellem Woodbird og Easyfair er båret af respekt for hinandens faglighed og en fælles kreativ energi. Vi inspirerer og udfordrer hinanden, og resultatet bliver altid mere levende, mere pulserende og mere engagerende.

Og sådan blev en messestand til et levende fællesskab og startskuddet på et energisk samarbejde, hvor kreativ energi, kultur og mennesker smelter sammen – præcis som Woodbird gør det bedst og hvor fællesskab ikke bare kan ses, men mærkes.

Stelton (1) BAADER